Automotive ledningsnet MIM Dele

Produktintroduktion

Automotive ledningsnet design og materialevalg
Bilens ledningsnet er hoveddelen af ​​bilkredsløbsnetværket, og der er intet bilkredsløb uden ledningsnettet. Med forbedringen af ​​folks krav til sikkerhed, komfort, økonomi og emission af biler er bilers ledningsnet blevet mere og mere kompliceret, men pladsen til ledningsnet i kroppen bliver mindre og mindre. Derfor er det blevet fokus på, hvordan man kan forbedre det omfattende ydeevnedesign af ledningsnet til biler, og fabrikanter af ledningsnet til biler beskæftiger sig ikke længere blot med efterdesign og fremstilling af ledningsnet, men fælles forudvikling med OEM'er til biler er blevet en uundgåelig tendens. Baseret på erfaringen inden for design og fremstilling af ledningsnet gennem flere år, fortæller forfatteren om den generelle designproces og designprincipper for ledningsnet.

Design af køretøjskredsløb
1. Power distribution design
Hvorvidt designet af bilens strømforsyningssystem er rimeligt eller ej, er direkte relateret til den normale drift af bilens elektriske komponenter og sikkerheden af ​​hele bilen. Derfor er udgangspunktet for design af billedningsnet i alle lande i verden grundlæggende baseret på sikkerhed. Køretøjets elektriske system består grundlæggende af 3 dele.
Batteri direkte strømforsyningssystem (almindeligvis kendt som normal strøm eller 30 strøm). Belastningerne forbundet med denne del af strømforsyningen er generelt sikkerheds- eller vigtige dele af bilen. Hovedformålet er at kontrollere så lidt som muligt ved levering af elektrisk energi til disse dele, således at disse dele kan fungere normalt, selvom bilen ikke kan startes i kort tid. Til vedligeholdelse af stedet osv. Såsom: motor-ECU og motorsensorstrømforsyning, brændstofpumpestrømforsyning, ABS-controllerstrømforsyning, diagnostisk interfacestrømforsyning osv.
Strømforsyningssystemet styret af tændingskontakten (almindeligvis kendt som IG gear eller smart power). Denne del af elektriske komponenter bruges som udgangspunkt kun, når motoren kører, og den tages fra generatorens strømkilde, hvilket undgår muligheden for at konkurrere om strømmen ved opladning af batteriet. Såsom: instrument strømforsyning, bremselys strømforsyning, airbag strømforsyning osv.
Strømforsyningen, der aflaster belastningen, når motoren starter (generelt kaldet ACC-strømforsyning). Denne del af den elektriske enhed bærer generelt en stor belastning og behøver ikke at virke, når bilen startes. Generelt er strømforsyning til cigarettænder, strømforsyning til klimaanlæg, strømforsyning til modtager, strømforsyning til visker osv.

2. Linjebeskyttelsesdesign
Linjebeskyttelse er at beskytte ledningerne og tage hensyn til beskyttelsen af ​​kredsløbets elektriske komponenter. Beskyttelsesanordninger omfatter hovedsageligt sikringer, afbrydere og smelteforbindelser.
(1) Udvælgelsesprincipper for sikringer
Motor ECU, ABS osv. har stor indflydelse på køretøjets ydeevne og sikkerhed. Derudover skal elektriske apparater, der let forstyrres af andet elektrisk udstyr, forsynes med separate sikringer.
Elektriske komponenter såsom motorsensorer, forskellige advarselslys, udvendige lys og horn har også en større indflydelse på køretøjets ydeevne og sikkerhed, men sådanne elektriske belastninger er ikke følsomme over for gensidig interferens. Derfor kan sådanne elektriske belastninger kombineres med hinanden i henhold til situationen, og en sikring bruges til fælles.
De elektriske belastninger af almindelige elektriske enheder, der er sat op for at øge komforten, kan kombineres med hinanden efter situationen, og en sikring bruges til fælles.
Sikringer er opdelt i hurtig-blow og slow-blow. Hovedkomponenten i den hurtigvirkende sikring er en tynd bliktråd. Blandt dem har chipsikringen en enkel struktur, god pålidelighed og vibrationsmodstand og er let at opdage, så Automotive Wiring Harness MIM Parts er meget udbredt; den langsomme sikring er faktisk en tinlegering. Sikringen i denne struktur er generelt forbundet i serie til kredsløbet af den induktive belastning, såsom motorkredsløbet.
Prøv at undgå at bruge den samme sikring til resistiv belastning og induktiv belastning.
Generelt beregnes og bestemmes sikringskapaciteten i henhold til den maksimale kontinuerlige driftsstrøm for den elektriske enhed, og den empiriske formel kan bruges: sikringens nominelle kapacitet=maksimal driftsstrøm for kredsløbet ÷ 80 procent (eller 70 procent).
(2) afbryder
Den største egenskab ved afbryderen er dens genoprettelighed, men dens omkostninger er højere, og dens brug er mindre. Strømafbrydere er generelt varmefølsomme mekaniske enheder, som bruger de forskellige termiske deformationer af de to metaller til at få kontakterne til at åbne og lukke eller forbinde sig selv. Den nye type afbrydere bruger PTC fast materiale som overstrømsbeskyttelseselement, som er en positiv temperaturkoefficientmodstand, som afbrydes eller tilsluttes i henhold til strømmen eller temperaturen. Den største fordel ved dette beskyttelseselement er, at det automatisk kan tilsluttes, efter at fejlen er afhjulpet, uden manuel justering og udskiftning.
(3) Smeltende link
Det kendetegn ved smelteforbindelsen er, at når ledningen passerer en enorm overbelastningsstrøm, kan smelteforbindelsen sprænges inden for et bestemt tidsrum (generelt mindre end eller lig med 5 s), hvorved strømforsyningen afbrydes og farlige ulykker forhindres. Det smeltelige led er også sammensat af en leder og et isolerende lag. Det isolerende lag er generelt lavet af chlorsulfoneret polyethylenmateriale, fordi det isolerende lag er tykkere, så se. Den er tykkere end tråden med samme specifikation.
Den smeltbare forbindelse er generelt forbundet med kredsløbet, der fører direkte ud af batteriet. De almindeligt anvendte nominelle tværsnit af smeltbare led er 0.3mm2, 0.5mm2, 0.75mm2, 1.0mm2, 1.5mm2 og endda smeltbare led med større tværsnit såsom 8mm2. Længden af ​​ledningssegmentet af smelteforbindelsen er opdelt i tre typer: (50±5) mm, (100±10) mm og (150±15) mm.
Det smeltelige led skal have et tydeligt mærke, og når det sprænges, skal mærket stadig eksistere for nem udskiftning. Fikseringsegenskaberne for smelteforbindelsen er vist i tabel 1.

3. Valg og design af relæer
Relæer er opdelt i to typer: strømtype og spændingstype. Generelt bestemmes om der skal vælges et relæ i henhold til det elektriske apparats effekt og afbryderens bæreevne. Almindeligt brugt relæudstyr omfatter generelt vinduesviskere, horn, afrimning, forlygter, tågelygter, blæsere, blæsere, blinklys (blinklys) osv. Der er tre typer relæer: 6V, 12V og 24V. De almindeligt anvendte relæer har en nominel spænding på 12V.
De tekniske krav, der skal henvises til ved valg af relæ: ①god pålidelighed; ②stabil ydeevne; ③ let vægt, lille størrelse, lang levetid og lille indvirkning på omgivende komponenter; ④ enkel struktur, god fremstillingsevne og lave omkostninger.

4. Grundfordelingsdesignprincipper
Motorens ECU, ABS osv. har stor indflydelse på køretøjets ydeevne og sikkerhed og forstyrres let af andet elektrisk udstyr, så disse komponenters jordingspunkter skal indstilles separat.
For airbagsystemet bør dets jordingspunkt ikke kun indstilles alene, men for at sikre dets sikkerhed og pålidelighed er det bedst at bruge dobbelt jording. Formålet er, at hvis en af ​​grundene svigter, kan systemet jordes gennem et andet jordpunkt for at sikre sikker drift af systemet.
For at undgå interferens bør radiosystemet også jordes separat.
Jordingen af ​​den svage signalsensor skal være uafhængig, og jordingspunktet skal være tæt på sensoren for at sikre den sande transmission af signalet.
Andre elektriske komponenter kan kombineres med hinanden for at dele jordingspunktet i henhold til det specifikke arrangement. Princippet er at jorde strygejernet i nærheden for at undgå for lange jordledninger, hvilket forårsager unødvendigt spændingsfald.
Batteriets negative ledning, motorjordledning osv. har et stort tværsnit, så ledningens længde og retning skal kontrolleres for at reducere spændingsfaldet; for at øge sikkerheden er motoren og køretøjets krop generelt forbundet til batteriets negative jord separat;
Jordingsmetode: den ene er at jorde jernet gennem den hullignende samling. Denne metode skal bage et varmekrympeligt rør for enden af ​​samlingen til isolering; den anden er at jorde jernet direkte gennem den indvendige kortsluttede kappe.

Ledningsnet 3D layout trend design
Denne proces er hovedsageligt at simulere retningen og diameteren af ​​ledningsnettet i forskellige områder, overveje forseglingen og beskyttelsen af ​​ledningsnettet gennem hullet og simulere fastgørelseshullets position og fastgørelsesmetoden for ledningsnettet, som vist i figur 1. Den vigtigste software, der bruges til 3D-ledninger, er PRO-E, UG og CATIA.

Udvælgelse og design af stik
Konnektoren er kernekomponenten i ledningsnettet. Konnektorens ydeevne bestemmer direkte den samlede ydeevne af ledningsnettet og spiller en afgørende rolle for stabiliteten og sikkerheden af ​​de elektriske apparater i hele køretøjet.

1. Udvælgelse og design principper for stik
Valget af stik skal sikre god kontakt med elektriske komponenter, minimere kontaktmodstanden og forbedre pålideligheden. Forbindelser med dobbelt fjederkompressionsstruktur foretrækkes.
Vælg stikket med rimelighed i henhold til ledningens tværsnitsareal og størrelsen af ​​den passerende strøm.
For stødledskappen i motorrummet er det på grund af den høje temperatur og fugtighed i kabinen og tilstedeværelsen af ​​en masse ætsende gasser og væsker nødvendigt at vælge en vandtæt kappe.
Hvis den samme kappe bruges i samme sele, skal farverne være forskellige.
Baseret på den overordnede koordinering af bilens udseende bør sorte eller mørke hylstre foretrækkes i motorrummet.
For at reducere typen og mængden af ​​kappe, der bruges til ledningsnets stødsamlinger, foretrækkes hybriddele for at lette montering og fastgørelse.
Til terminalstik til airbags, ABS, ECU osv., der kræver højere ydeevne, bør guldbelagte dele foretrækkes for at sikre sikkerhed og pålidelighed.
Indersiden af ​​batteristikket (batteriklemme) er en kegle med en tilspidsning på 1:9; materialet i batteriklemmen er fortinnet kobber, galvaniseret kobber eller bly-antimon legering.
Den strøm, som stik med forskellige specifikationer kan bære, er generelt som følger: 1 serie, omkring 10A; 2.2 eller 3 serier, ca. 20A; 4.8 serie, ca. 30A; 6.3-serien, ca. 45A; 7.8 eller 9.5 serier, omkring 60A.

2. Ydelsesanalyse af forbindelsesråmaterialer (materialer)
(1) kappemateriale (plastikdele)
Almindeligt anvendte materialer omfatter hovedsageligt PA6, PA66, ABS, PBT, pp osv. Forfatteren opsummerer deres specifikke ydeevneforskelle, som vist i tabel 2. Når plug-in'et designes, kan forskellige materialer vælges efter forskellige behov, og flamme -hæmmende eller forstærkende materialer kan også tilsættes plasten i henhold til den faktiske situation for at opnå formålet med forstærkning eller flammehæmmende, såsom tilføjelse af glasfiberarmering.

(2) Terminalmateriale (kobber)
Kobberet, der bruges til konnektorer, er hovedsageligt messing og bronze (messings hårdhed er lidt lavere end bronze), hvoraf messing udgør en stor del. Derudover kan forskellige belægninger vælges efter forskellige behov.

Metalsprøjtestøbte MIM-dele

Automotive felt
Introduceret på autoreservemarkedet i 1990'erne. På nuværende tidspunkt har bilindustrien vedtaget MIM-teknologi til at producere nogle komplekse former, bimetalliske dele og grupper af mikro-små dele, såsom turboladede dele, ledningsnet til biler, justeringsringe, brændstofinjektordele, knive, gearkasser og servostyringskomponenter . Vente. Bilindustrien er den største bruger af MIM sprøjtestøbte dele og tegner sig for omkring 60 procent af MIM-industrien.
Forbruget af pulvermetallurgidele i Nordamerika, Japan og Europa er henholdsvis 18,6 kg, 8 kg og 7,2 kg, mens det i mit land kun er 4,5 kg. Dette indikerer også, at mit lands indenlandske MIM-delemarked for biler i den næste fase har et stort potentiale. I betragtning af, at MIM-processen opfylder udviklingstrenden med "miniaturisering, integration og letvægt" af bildele, forventes det, at MIM-teknologiens indtrængning inden for autodele vil stige i fremtiden.

Metalsprøjtestøbningsproces

Detektion Ssystemer